
fornemminga
Substantiv i bestemt form, entall.
Fornemminga hennar var riktig.
Substantiv
Grunnform: fornemming
- Fornemming er ei intuitiv eller ubevisst oppfatning av noko; ei følelse eller anelse. Det kan vere ei oppfatning som ikkje er basert på logikk eller fornuft, men som likevel kan vere ei sterk og pålitande kjensle.
Fornemminga hennar var riktig.
Fornemmingane hennar var sterke.
Ho hadde ein fornemming om at noko var gale.
Ho hadde mange fornemmingar om framtida.
Synonymer til fornemmingAntonymer til fornemmingRelaterte til fornemmingPå andre språk