kriblet

Verb i fortid.

Jeg kriblet da jeg så edderkoppen.

Verb

Grunnform: krible

• kribler (presens)
• kriblet (preteritum)
• har kriblet (perfektum)
• krible (infinitiv)

1. Å krible er å gi en ubehagelig og prikkende følelse på huden, ofte forbundet med nervøsitet eller spenning.

Å krible er å gi en ubehagelig og prikkende følelse på huden.

Jeg har kriblet hele dagen.

Jeg kribler når jeg er nervøs.

Jeg kriblet da jeg så edderkoppen.

Synonymer til krible

• kulde
• gåosehud
• rygging

Relaterte til krible

• nervøsitet
• spenning
• ubehag

På andre språk

• tingle English